VI ELSKER BILLEDER - SÅLÆNGE REGLERNE OVERHOLDES!
I Gug badmintonklub vil vi rigtig gerne vise både vores medlemmer, forældre, andre familiemedlemmer, andre klubber, potentielle nye medlemmer - ja, faktisk hele badminton-Danmark - at badminton er fedt. At der sker en masse gode ting i vores klub. Til glæde for en masse mennesker. Derfor fotograferer vi børn og voksne i hallen, med og uden ketcher, til brug på hjemmeside, facebook, instagram, klubmateriale med mere.
Situationsbilleder
Hvis vi tager situationsbilleder af en aktivitet med flere personer på billedet må vi altid offentliggøre disse, uden samtykke fra personer (eller forældre hvis et barn er under 15 år) på billedet.
Ny praksis
Datatilsynet har den 26. september 2019 offentliggjort en ny praksis, der gør det nemmere at offentliggøre billeder på internettet.
Helhedsvurdering og formål får betydning
Den nye praksis tager udgangspunkt i følgende:
Almindelige, harmløse billeder kan offentliggøres uden samtykke.
Andre billeder kræver samtykke.
Den, der vil offentliggøre billedet, skal foretage en helhedsvurdering af billedet og formålet med offentliggørelsen, og ud fra denne vurdering afgøre, om billedet kan bruges ud fra interesseafvejningsreglen, eller om det kræver samtykke eller aftale.
Almindelige billeder
Ved almindelige billeder forstås, at billedet viser identificerbare personer, og ikke indeholder følsomme oplysninger, for eksempel skader, eller oplysninger om straf. Indeholder billedet ikke identificerbare personer, er det slet ikke omfattet af reglerne om personoplysninger. Personer er identificerbare, hvis de kan genkendes, så det er uden betydning, om der er knyttet navne til billedet.
Harmløse billeder
Ved harmløse billeder forstås, at der er et naturligt formål med at bruge billedet, og at billedet vurderet ud fra almindelig fornuft ikke udstiller, udnytter eller krænker nogen af de personer, der er på billedet. Hvis der er børn og unge på billedet, skal man være ekstra opmærksom på, om billedet er harmløst.
Læs mere hos Datatilsynet.
Læs mere i denne artkel fra DGI.